LEI-kode – det nye ID-krav ved værdipapirhandel

I henhold til de seneste EU-regler skal alle virksomheder og andre juridiske personer, der gennemfører transaktioner med værdipapirer, have en LEI-kode. Dette gælder fra og med den 3. januar 2018. Der er ingen regel, som siger, hvornår LEI-koden skal anskaffes, men uden en kode kan der ikke gennemføres transaktioner efter ovenstående dato.

LEI-koder er et nyt ID-krav, som identificerer parterne ved handel med værdipapirer. Formålet med denne regel er at spore værdipapirhandlen og de aktører, der er involveret i transaktionen, og dermed styrke beskyttelsen mod eksempelvis ulovlig påvirkning af kurser m.m.

Koden fås via en LEI-udbyder. På blandt andet leiroc.org kan man finde en liste med virksomheder, der har ret til at udstede LEI-koder. Det første år betaler man en registreringsafgift. Derefter skal der betales en årlig afgift, så længe virksomheden ønsker at kunne handle med værdipapirer. Hvis man ikke længere ønsker at handle, behøver man altså ikke at forlænge kodens gyldighed. Vælger man at undlade at forlænge og derefter fortryder, skal man betale en ny registreringsafgift.

Den nye ID-kode skaber øget transparens, hvilket indebærer, at de berørte myndigheder (uanset hvilket land de befinder sig i), kan spore og kontrollere transaktioner med værdipapirer.

Finanstilsynet er den ansvarlige myndighed i Danmark

For alle juridiske personer i Danmark indebærer dette, at samtlige transaktioner indberettes til Finanstilsynet. De kan dermed kontrollere og granske transaktioner ved mistanke om en lovovertrædelse.

Det er til gengæld ikke Finanstilsynet, der udsteder LEI-koder, hvilket mange fejlagtigt tror. Disse udstedes af særlige LEI-udbydere. Når man har fået sin kode, skal den registreres hos de værdipapirdepoter, som man handler hos. Derved markeres samtlige transaktioner herefter med den unikke kode.

Gælder ikke andele i investeringsfonde og kapitalforsikringsdepoter

Kravet om LEI-kode gælder for juridiske personer, som handler direkte med værdipapirer. Hvis handlen foregår som andele i investeringsfonde, er det ikke nødvendigt at have en kode. Det skyldes, at det er fondsforvalteren, der køber og sælger værdipapirerne i fonden og derfor skal have en LEI-kode.

Det er heller ikke nødvendigt at have en kode i forbindelse med kapitalforsikringsdepoter. Årsagen er, at de værdipapirer, der indgår i et kapitalforsikringsdepot, ikke ejes af den person, der har forsikringen. Det er derimod forsikringsselskabet, der står for ejerskabet og dermed er underlagt kravet om at skulle have en LEI-kode.

Enkeltmandsvirksomhed – kun ved handel med derivater

Yderligere en undtagelse fra kravet om LEI-kode gælder for personer, der driver en enkeltmandsvirksomhed. En enkeltmandsvirksomhed, som handler med værdipapirer, behøver ikke at have en LEI-kode, medmindre der handles med derivater. Handles der derimod med derivater, er det nødvendigt at have en kode. Dette krav har været gældende i nogle år og er altså ikke noget nyt, der er kommet i 2018.

29 Dec 2018