VELKOMMEN TILBAGE
17. februar 2010
Onsdag aften tog 79ers damerne hul på Mellemspillet, da de besejrede besejrede topholdet fra Åbyhøj med 57-52. Kampen blev ligeledes et kærkomment gensyn til en gammel kending idet Kristine Dalgaard gjorde comeback for 79ers.
Kristine har siden sidste sæson fokuseret på sine studier og har derfor ikke haft tiden til basketball på højeste niveau. Men studierne er nu afsluttet og lysten til at vende tilbage til topbasket, har gjort at Kristine igen er at finde i 79ers trøjen. Sidste sæson toppede Kristine Dalgaard Dameligaens topscorer liste med et snit på 19,72 pts, så hun bliver uden tvivl en forstærkning til 79ers holdet.
"Det bliver et spændende comeback, når Kristine får "debut" på hjemmebanen i Fire Arena. Hun har vist en høj motivation under træningen, og selvom vi måske ikke skal stille de store forventninger til Kristine, så er det rart at have en topmotiverede spiller tilbage i Fire arena. Med Kristine tilbage på holdet er vi blevet meget stærkere under kurven, hvilket betyder endnu bedre balance i vores spil", siger Johan Enbom.
Du kan se Kristine Dalgaard og resten af 79ers holdet i Fire Arena på lørdag kl. 13.30 når Sisu CPH kommer på besøg.