SLUT MED dk4 I FIRE ARENA
24. marts 2010
Hørsholm 79ers herrerne har gennem de sidste par sæsoner spillet nogle meget spændende kampe, når dk4 har været på besøg i Fire Arena. Men nu er det desværre slut - dk4 har meddelt klubben, at de fysiske rammer simpelthen ikke er gode nok til TV.
I indeværende sæson er det da også med dispensation fra dk4's side, at der overhovedet er blevet sendt live fra hallen. Det er bl.a. den dårlige plads til kamera på gulvet, dårlige plads og udsyn til kommentatorer, det dårlige lys og de alt for få tilskuerpladser der har fået dk4 til at sige stop.
Hørsholm 79ers skal derfor til at tænke yderst kreativt, hvis der skal sendes live på dk4 i slutspillet og i næste sæson.
Klubben er selvfølgelig meget skuffede over udsigten til ikke at få tv-kampe i fremtiden, men har længe været klar over de dårlige forhold. Forhåbenligt varer det ikke længe før dk4 igen er på plads i Fire Arena. Drømmescenariet er selvfølgelig en helt ny hal, men her skal der større kræfter i spil.