SEJR TIL DAMERNE I KILDESKOVSHALLEN

SEJR TIL DAMERNE I KILDESKOVSHALLEN

15. marts 2010

79ers damerne var søndag eftermiddag på besøg i Kildeskovshallen, hvor værterne fra Sisu CPH ventede.

Fra start til slut var det en noget rodet kamp, og gæsterne havde svært ved at spille mod Sisu's halvbane zone forsvar. Anne Thorius startede stærkt for 79ers og fik som den eneste rigtig hul igennem udefra, mens Katrine Hounsgaard gjorde en stor indsats i den anden ende, med at holde styr på Sisu profilen Linda Larsen. Caroline Friis kom ligeledes ind og lagde hårdt press på Sisu guarden og hun blev holdt på blot 7 point.

Inden sidste periode var kampen helt åben med 79ers bagud med et enkelt point 43-44, men med små 2 minutter igen gør Kristine Dalgaard det til 55-52, der ligeldes bliver slutresultatet. Med sejren indtager Hørsholm 79ers 3. pladsen inden sidste runde af mellemspillet.

Topscorere

Hørsholm 79ers: Heather Stec 19 pts, Anne Thorius 12 pts

Sisu CPH: Tea Jørgensen 14 pts, Lacey Haughian 13 pts

Sidste kamp i mellemspillet for 79ers damerne er på lørdag d. 20. marts, hvor de forsvarende mestre fra BK Amager kommer på besøg.