SEJR I TV KAMP
26. februar 2010
Torsdag aften sendte DK4 direkte fra Fire Arena, da Canal Digital Ligaens nummer 3, Hørsholm 79ers tog imod rækkens nummer 6 fra Åbyhøj. Kampen var utrolig for begge mandskabers placering i tabellen, og da Åbyhøj vandt sidste opgør, var der lagt op til en spændende kamp. Om det var nerver eller den utrolige kulde i Fire Arena, der spillede spillerne et puds skal være usagt. Men det hele var en rodet affære.
Første periode starter intenst. Der bliver brændt i begge ender, og holdene skal lige føle hinanden an. Christian "Gall" scorer de første 5 point for 79ers, men herefter kommer også Jacob Friis godt igang. For Åbyhøj scorer Ed Morris og Allan Madsen 7 af de første 9 point. Til sidst i perioden finder Bobby Guyton vej til straffelinjen men heldigvis for 79ers, har han svært ved at sende bolden i kurven. Perioden ender efter megen tovtrækning 20-19 til hjemmeholdet.
Anden periode starter med 8 79ers point i streg, og Åbyhøj coach Allan Foss tager en timeout efter 2 minutter. Det ser dog ikke ud til at motivere udeholdet sønderligt og der går endnu 2 minutter før de grønne kommer på tavlen. Her viste Ed Morris hvorfor han vandt All Star dunke konkurrence, med et flot dunk i et højere luftlag. Hørsholm presser og forcerer Åby turnovers, men heldigt for Åby er 79ers ikke i stand til at udnytte dette og føringen ved pausen er derfor kun 13 point, 41-28.
Tredje periode starter svagt for hjemmeholdet. Åbyhøj får alt momentum, og det virker som om 79ers er rådvilde i angrebet. Bojan Marinkovic kommer dog ind og viser aggresivitet i begge ender. På forunderlig vis bliver føringen aldrig mindre end 9 point i denne periode. Adama Darboe og Christian "Gall" Nielsen er vigtige for 79ers i denne periode og især Christian "Gall" Nielsen er yderst træfsikker alle steder på banen. Åbyhøjs 3-kløver, Ed Morris, Bobby Guyton og Alan Madsen går det ligeledes rigtig godt, men især Guyton har svært ved at finde netmaskerne fra distancen og holdet virker til tider rådvilde i angrebet.
Fjerde periode blev hverken spændende eller velspillet. Holdene byttede scoringer og intensiteten kom aldrig op på kogepunktet. Hørsholm 79ers måtte i perioden sige farvel til både Bojan Marinkovic, Jens Hakanowitz og Jacob Friis der alle måtte på bænken med 5 fejl. Hjemmeholdet, der absolut ikke var i det scorende humør i dag, formåede dog at holde afstand til Åbyhøj og kampen ender med en 79ers' sejr på 74-65.
Topscorere
Hørsholm 79ers: Adama Darboe 20 pts, Christian "Gall" Nielsen 12 pts
Åbyhøj: Bobby Guyton 19 pts, Ed Morris 15 pts
Firestartere
Hørsholm 79ers: Adama Darboe 20 pts, 2 rebounds, 8 assists
Åbyhøj: Bobby Guyton 19 pts, 10 rebounds, 3 steals
Med sejren holder Hørsholm 79ers fast i 3. pladsen inden sidste runde i grundspillet, hvor 79ers skal en tur til Næstved torsdag d. 4. marts.