SEJR I ANNE THORIUS%27 SIDSTE HJEMMEKAMP

SEJR I ANNE THORIUS' SIDSTE HJEMMEKAMP

22. april 2010

Hørsholm fik revanche og tog et vigtigt skridt imod guldet, da de onsdag aften slog Åbyhøj 64-54 i den 3. DM finale i Fire Arena. Kampen var ligeledes et vemodigt farvel til Anne Thorius, der spillede sin sidste ligakamp i Fire Arena.

1. quarter (21-17)

Åbyhøj kom godt fra starter og kom foran 0-5. Det var især Emilie Hesseldahl og Faye Muller der startede stærkt for de grønne, men Hørsholm 79ers insidespillerne, Heather Stec og Kristine Dalgaard, gjorde deres i begge ender af banen og bragte 79ers foran 21-17 efter de første 10 minutter.

2. quarter (20-13)

79ers var uden tvivl det stærkeste hold i anden periode. Kombinationen af stærkt inside spil og godt forsvar giver 79ers en 41-30 føring ved pausen. Therese Deemand og Anne Thorius kom igang udefra mens Heather Stec, Kristine Dalgaard og Malene Lindholm sørger for at komme til linjen og får samtidig Emilie Hesseldahl og Stefanie Mannemar i fejlproblemer. I forhold til de sidste to finalekampe, var 79ers' angreb meget effektivt og 41 point ved halvleg er et rigtig godt udgangspunkt for resten af kampen.

3. quarter (12-9)

Åbyhøj har bestemt ikke tænkt sig at lægge sig ned og kommer stærkt ud til 3. periode. Emilie Hesseldahl er her, der og alle vegne, men 79ers kontrollerer stadig spillet og sørger for god balance i angrebet. Igen kommer Anne Thorius og Therese Deemand med flotte løsninger i angrebet, mens Katrine Hounsgaard og Caroline Friis holder godt styr på Åby's guards i forsvaret. Inden de sidste 10 minutter er 79ers foran 53-39

4. quarter (11-15)

I sidste periode bæger præg af at Hørsholm 79ers har en forholdsvis stor føring. Hjemmeholdet forsøger at angribe inside, mens Åbyhøj forsøger sig fra distancen. Åbyhøj får skabt momentum og 79ers'spil går lidt stå, så med 5 minutter tilbage er Åby kun bagud med 8 pts. Men med en 3er sætter Therese Deemand et søm i kisten og hjemmeholder vinder 64-54.

Topscorere

Hørsholm 79ers: Heather Stec 20 pts, Therese Deemand 11 pts, Anne Thorius 9 pts

Åbyhøj: Emilie Hesseldahl 18 pts, Faye Muller 10 pts, Stephanie Mannemar 9 pts

Firestartere

Hørsholm 79ers: Heather Stec 20 pts, 12 rebounds, 2 assist, 2 steals

Åbyhøj: Emilie Hesseldahl 18 pts, 10 rebounds, 2 steals

Hørsholm 79ers fører nu 2-1 og har dermed matchbold, når de på lørdag er på besøg i Åbyhallen kl. 13.00.

Efter kampen kunne de 304 tilskuere hylde Anne Thorius, der tog en rørende afsked med Fire Arena. Den måske bedste damespiller i Danmark takker af efter en fantastisk karriere der har bragt hende til Sverige, USA og Polen og hun vil uden tvivl blive savnet. Anne sluttede af med at sige at hendes ultimative mål er at slutte med en guldmeldajle om halsen, og hun kan meget vel blive udslagsgivende i kampen på lørdag!