RADIO NORD KASTER BOLDEN OP
13. januar 2010
Radio Nord kaster sig over Liga Basket og indgår aftale med Nordsjællands førende basketball team Hørsholm 79ers.
Radio Nord’s målsætning er, udover at spille god musik for lytterne, at arbejde for, at kulturlivet i Nordsjælland får bedre vilkår.
Ishockey klubben Rungsted Cobras er allerede en af Radio Nords tætte samarbejdspartnerne.
Radio Nord har netop lavet en aftale med Nordsjællands førende basketball team Hørsholm 79ers, der skal være med til at skærpe opmærksomheden omkring basketball og 79ers – både for dame- og herreligaholdet.
Radio Nord vil fremover annoncere for kampene i Hørsholm, samt følge holdene tæt. Derudover arbejdes der helt konkret på at arrangere forskellige arrangementer for Nordsjællands unge og voksne.
”Det gælder om, at få folk op af lænestolene og ned og se noget sport. I Hørsholm er der to super stærke sportsklubber, hvor basketballklubben Hørsholm 79ers er den ene af dem” siger Philip Lundsgaard fra Radio Nord. ”Vi er super glade for aftalen, og ser frem til et kanon samarbejde med 79ers.”
Hørsholm 79ers sportsdirektør Peter Damm udtaler: ”Hørsholms bedste basketball hold har i en lang årrække været meget dominerende i landets bedste ligaer. Via samarbejdet med Radio Nord, som er Nordsjællands største radiostation, kan vi komme ud til et betydeligt bredere publikum, og dermed få endnu flere folk i Fire Arena (= Hørsholm Hallen), hvor vi spiller underholdende, spændende og intense basketkampe.”
Yderligere info:
Henrik Skovgaard
Marketing chef
Usserød Kongevej 31
2970 Hørsholm
Tlf. 45 86 40 30 mail: info@radionordfm.dk
Hør Radio Nord på 98,6MHZ eller på Nettet http://radiostreaming.dk/radionord/
