PROFIL MISSER BRONZEKAMPEN

PROFIL MISSSER BRONZEKAMPEN

8. april 2010

Åbyhøj melder ud på deres hjemmeside at den helt store profil, Ed Morris, er rejst til Australien, hvor han har fået en ny kontrakt. Det betyder at Allan Foss må undvære sin topscorer i bronzekampen mod 79ers.

Ed Morris har gennem sæsonen været en af de absolut største profiler på Åbyhøj holdet og snittede således en double-double (21,6 pts og 10,1 rebounds) i grundspillet. Hans atletiske evner bragte ham da også helt til tops i dette års All-Star dunke konkurrence og han kunne begejstre selv modstandernes fans med sine spetakulære dunks.

I de indbyrdes kampe mod Hørsholm 79ers har Morris stået for hhv. 33, 13 og 15 pts og hans afgang giver uden tvivl lidt plads i feltet til bla. Jens Hakanowitz og Bojan Marinkovic. Åbyhøj har dog stadig en stærk trup, og med Morris' afgang kommer der til at være flere afslutninger til den anden amerikaner Bobby Guyton og kaptajnen Alan Madsen.

Herfra skal der lyde held og lykke til Ed Morris med den nye tilværelse "down under".

Læs mere på Åbyhøjs hjemmeside