OPGØR OM 2. PLADSEN I DAMELIGAEN

OPGØR OM 2. PLADSEN I DAMELIGAEN

4. februar 2010

Lørdag d. 6. februar er der topopgør i Fire Arena, når Dameligaens nummer 2 og 3 tørner sammen. Hørsholm 79ers damerne tager imod rivalerne fra Sisu CPH kl. 13.30.

For Sisu CPH er der amerikaneren Lacey Haughian der fører an, men hun bliver godt suppleret af danske Linda Larsen og Louise Groneman. Sidstnævnte var brandvarm i holdets sidste kamp mod Lemvig, hvor det blev til en stor sejr på hele 32 point på hjemmebanen i Kildeskovshallen. Det virker som om holdet har fundet en god balance, og coach Hranner Holm får det optimale ud af spillerne. Det har resulteret i et par imponerende kampe og stor sejre over Lemvig, Virum Vipers og Værløse.

Hørsholm 79ers fik oprejsning efter udebane nederlaget til Lemvig, med en flot hjemmesejr over Horsens i Fier Arena på 64-46. Her viste Malene Lindholm, Therese Deemand og Anne Thorius storspil, men udslagsgivende for kampen var dog at alle spillere kom ind og bidrog i begge ender.

Kampen er det klassiske opgør om Nordsjælland, men har ekstra betydning idet den samtidig er udslagsgivende for 2. pladsen i grundspillet. Sidst de to hold mødtes blev det til en udebane sejr til 79ers på 71-66, så der er lagt op til et brag af en kamp.

Vi ses i Fire Arena på lørdag kl. 13.30

Importance of the game

Holdet der vinder kampen er på 2. plads efter grundspillet