HAKANOWITZ I HOPLA
29. november 2009
Hørsholm 79ers herrerne var søndag eftermiddag på besøg i Horsens, hvor de jagtede endnu en point til kontoen.
Horsens' Christian Lindberg scorede kampens første to point, men dette skulle vise sig at være værternes eneste føring i hele kampen. Jonathan Gilling åbnede ballet med en 3er og herfra så gæsterne sig ikke tilbage - 24-15 til 79ers efter de første 10 minutter.
Især Jens Hakanowitz sørgede for at 79ers kunne gå til pausen med en føring på 42-30, og med en flot double-double (25 pts og 10 rebounds) var han gæsternes bedste. Kampen gav minutter til alle 79ers spillerene og bænken kvitterede med 36 point, mens coach Milan Skobalj fik 10+ point fra 5 spillere.
Efter en effektiv 4. periode kunne 79ers vende næsen mod Sjælland med en komfortabel sejr på 85-66 og med 20 point indtager Hørsholm 79ers 3. pladsen i Canal Digital Ligaen.
Topscorere
Hørsholm 79ers: Jens Hakanowitz 25 pts
Horsens IC: Christian Lindberg 15 pts
79ers herrerne er tilbage i Fire Arena når de på lørdag tager imod Sisu CPH i en yderst vigtig topkamp! Tip-off er kl. 16.00
