FULDT HOLD TIL LØRDAGENS KAMP I VÆRLØSE

FULDT HOLD TIL LØRDAGENS KAMP I VÆRLØSE

15. december 2009

Hørsholm 79ers damerne fik tirsdag en tidlig, men længe ventet, julegave, da Heather Stec's licens endelig er gået igennem! Det betyder at coach Johan Enbom for første gang i denne sæson kan stille med et fuldt hold, når de på lørdag skal på besøg hos Værløse. Katrine Hounsgaard der måtte udgå i lørdagens kamp mod Åbyhøj forventes klar, ligesom Therese Deemand meldes i bedring efter sygdom holdt hende i sengen i lørdags.

Værløse kampen er den sidste inden jul og 79ers håber at finde det bedste spil frem og hive endnu 2 point ind på kontoen. Værløse er en hård modstander, der dog stadig mangler at finde stabilitet i deres spil. Når det går godt for holdet kan de slå alle, men holdet har haft problemer med at holde niveauet i 40 minutter i træk. Ingen tvivl om at Hørsholm 79ers skal spille op til sit bedste for at få sejren med hjem. Vigtigst bliver at kontrollere spillet og mindske antallet af turn-overs. Sidst mod Åbyhøj smed 79ers hele 27 bolde væk!

For Værløse er det amerikanerne Melissa Menzer og Amy Bratvold der fører an, godt suppleret af danske Tine Duelund.

Der er tip-off kl 14.00 i Søndersøhallen

  • Therese Deemand action_compressed.JPG