BK AMAGER KOMMER PÅ BESØG
31. april 2010
Damernes semifinale modstander blev BK Amager, efter de i kvartfinalen besejrede Virum Vipers i 2 kampe. I mellemspillet var det netop BK Amager der sammen med Hørsholm 79ers viste mest styrke, så der er lagt op til en meget seværdig semifinale serie, der spilles bedst af 3.
De hold mødte hinanden i mellemspillets sidste kamp i en altafgørende kamp - 79ers skulle vinde med mere end 18 point for at sidde over i kvartfinalen, ellers ville den plads gå til netop BK Amager. 79ers hev som bekendt en 23 point sejr hjem og nu står de to hold altså overfor hinanden igen.
BK Amager coach Turi Høgh råder over den stærke quatron bestående af Sidney Scott, Catharina Palm Jensen, Emilie Ramberg og Sussie Kruuse og 79ers skal selvfølgelig holde et vågent øje med alle fire. Det bliver uden tvivl en meget fysisk spillet semifinale serie, med to stærke hold, der begge til tider spiller virkelig flot basket.
79ers holdet har vist en stigende formkurve siden mellemspillet startede og det virker som om holdet har fået brikkerne på plads i begge ender af banen. Sidst holdet mødte BK Amager var det da også de rutinerede kræfter der førte an, men de blev godt suppleret af de unge. Netop bredde på 79ers holdet kan være udslagsgivende for semifinalen.
Spændende bliver det helt sikkert, så tag en pause med påskefrokosten og kom i Fire Arena på søndag d. 4. april kl. 16 og støt damerne.