Sejr betyder semifinal i Pokalen
18. november 2011
Falcon kommer til denne pokalkamp med en ny træner og store forventninger om at give os kamp til stregen i Fire Arena. Falcon starter også kampen godt og med Jessica Fuller i feltet giver det Falcon den ekstra dimension som gør det svært at være modstander.
79ers starter ikke kampen godt og har lidt problemer i starten med at få styr på det individuelle forsvar på bolden. 79ers er derfor nødt til at hjælpe hinanden lidt for meget og lidt for tæt på kurven. Efter den første periode bliver det dog lidt bedre, og i andre halvleg er der ikke noget tvivl om, at hjemmeholdets høje intensitet giver Falcon problemer. Derfor sejr til 79ers med 66-47.
Periode 1 (12-17)
Holdene starter med at bytte scoringer i de første 7 min af perioden. Derefter får Falcon mulighed til at score 4 p i traek, mest på grund af at vi ikke sætter det pres på bolden som vi er interesseret i at gøre.
Klint, Fuller og Brynaa starter kampen godt for Falcon. For hjemmeholdet bidrager Therese Deemand og Lauren Beckley meget i forsvaret og Mie Burlin i vores angreb.
Periode 2 (18-9)
2. periode starter med rigtig godt forsvar og bedre bevægelser i angrebsspillet. 79ers scorer 6-0 på 1,30 min og 14-2 efter 5 min af perioden (26-20). Derefter kommer der 2 dårlige beslutninger i angreb og med rebound fra Fuller, hurtigt angreb og scoring fra Elisabeth Brynaa 2 gange, er det på ny en tæt kamp (26-24). 79ers får dog styr på en del ting i slutningen af perioden og er foran med 30-26 til pausen.
Periode 3 (14-11)
3. periode ser næste ud som 2. periode. 79ers starter stærkt og scorer 10-4. Indtil der er 2 min tilbage af perioden er stillingen 42-32 til hjemmeholdet. Efter en del straffe til begge hold på grund af holdfejl (5-2 i Falkons favør), fører 79ers med 44-37.
Periode 4 (22-10)
79ers starter de første 5 min med at score 13-2. Hjemmeholdet flytter bolden godt i angrebet og åbner op for gode skud udfra. Sammen med høj intensitet og tætter forsvar bliver det til sidst for svært for Falcon. Hjemmeholdet vinder med 66-47 og er nu i semifinalen i Pokalen. Lauren Beckley havde endnu engang en god aften med en ”double-double” - 14 p og 13 reb.
Scorers
Næste kamp er på lørdag den19. november mod Lemvig (ude)
Næste hjemmekamp er på lørdag den 26. november mod Dameligaens suverene tophold SISU!
