79ers tilbage på sporet
8. december 2011
Svag 2. halvleg isolerer Falcon yderligere på sidste pladsen, mens Hørsholm 79’ers formåede at bryde krisen og holde sig inde i det pakkede midterfelt.
Barcelona – Real Madrid. Røde Stjerne – Partizan. Panathinaikos – Olympiakos.
Meget få kampe indeholder ligeså meget intensitet, drama og historie som de tre ovennævnte rivaliseringer, men et enkel opgør lever op til kravene i Canal Digital Ligaen. Siden tidernes morgen har Hørsholm 79’ers duelleret mod falkene fra Frederiksberg om håneretten og frem for alt æren. En kold december aften skulle endnu en krig kæmpes, mellem de to mandskaber med så stolte traditioner.
Ved tipoff var det ikke mange tilskuere, der havde fundet vej til Ild Arenaen, men som kampen så småt skred frem dukkede Nordsjællands madammer og andre trofaste fans op for at støtte hjemmeholdet. Og point fik de masser af – scoringer blev vekslet i begge ender af banen, ligeså hyppigt som 3. klasse elever bytter fodbold kort og den tendens holdt indtil stillingen 23-21.
Så tog fanden ved Joe Benjamin! Nydanskeren scorede syv point i rap og gav Hørsholm en føring på 28-21, inden tre points specialisten Christian Thomsen reducerede fra bag buen.
2. periode bestod af en lidt anderledes detalje end man er vant til fra basket verdenen - nemlig udskiftninger. Om Coach Koll havde dette element med i sin game plan skal være usagt, men Falcon spillerne blev byttet ud i kæder frem og tilbage, og det virkede til at slå dem ud en smule, og gjorde deres angrebsspil knap så flydende. I den anden var det såmænd nemt nok for 79’ers – find Philip Hertz og lad ham sænke læderet fra downtown.
Første halvleg ender 48-37, udeholdet havde svært ved Hørsholms helbane pres, men holdte sig inde i kampen pga. angrebs rebounds. Det skal siges, at uheldige, diskutable fejl også ramte københavnerne.
Efter pausen sørgede 79’ers for at holde energien oppe, og den kunne Falcon ikke matche. Et 12-0 run og et 6-0 run giver 79’ers et forspring på 26 point og kampen er reelt afgjort. Falcon scorer blot syv point i perioden og de normale profiler havde intet andet end en depressiv offday. Fra Hørsholm fortsatte Hertz som skarpskytte, flot assisteret af den ungdommelige Anders Hås.
Et comeback lå på ingen måder i kortene denne onsdag aften og Bonell Colas både dunker og blokker alt håb ud af Falcon, inden Milan Skobalj kan sætte den unge Hørsholm bænk ind på den store scene, foran en nogenlunde fyldt og bestemt tilfreds tribune. Falcon giver dog ikke op og slutter af på et 15-0 run og pynter dermed på resultatet.
Firestartere blev Henrik Thomsen fra Falcon og Philip Hertz. fra 79ers.