79ers HERRERNE SKAL TIL ÅBYHØJ
5. januar 2010
Efter en velfortjent juleferie, tager 79ers herrerne hul på anden halvdel af sæsonen, når de onsdag d. 6. januar skal på besøg hos Åbyhøj.
Med 5 sejre inden jul ligger de Grønne fra Abyhøj på en 6. plads i ligaen. Med Horsens, BK Amager og Ålborg lige i hælene, kæmper Åbyhøj for at få flere point ind på kontoen og dermed holde deres plads i slutspillet. Allan Foss tropper bliver ledet af den rutinerede guard Alan Madsen, mens de mest dominerende spillere i første halvdel uden tvivl har været de to amerikanere Ed Morris og Bobby Guyton.
Hørsholm 79ers har trænet hårdt i juleferien og alle spillere meldes klar til kamp. Fokus i kampen mod Åbyhøj kommer til at være forsvaret på de to amerikanere, hvor især Jens Hakanowiz og Christian Gall Nielsen kommer til at få afgørenden roller. Lige så vigtigt bliver det, at det holdets to styrmænd, Adama Darboe og Frederik Nielsen, kontrollerer tempoet i kampen. Hørsholm 79ers må påtage sig favoritværdigheden i opgøret, og en sejr vil bringe holdet nærmere de to tophold, samt give selvtillid inden det vigtige opgør mod Team Fog Næstved i næste uge.
Kampstart i Åbyhallen er kl. 19:00 - husk du kan følge kampen LIVE på Canal Digital Ligaens hjemmeside