3-ÅRIG SAMARBEJDSAFTALE MED NORDEA

3-ÅRIG SAMARBEJDSAFTALE MED

16. august 2010

Det var en stolt sportsdirektør for Hørsholm 79ers – Peter Damm, som i den forløbne uge kunne præsentere en forlængelse af samarbejdet med Nordea, som startede op sidste forår. Den nye aftale løber i 3 år, og dens indhold skal sikre, at begge parter for optimalt ud af samarbejdet.

Nordeas områdedirektør Mette Winge Leisner fik i maj måned overrakt prisen som ”Årets Samarbejdspartner” af Hørsholm 79ers. En væsentlig årsag til denne fornemme udnævnelse var, at Nordea på bedste vis har vist, hvordan man aktiverer sit sponsorat maksimalt. Banken er i dag i tæt kontakt med klubben, hvor den kan se og opleve, at der er mange og forskelligartede initiativer, hvor banken kan komme i kontakt med klubbens medlemmer og andre interessante grupper. Bl.a. støttede Nordea med materialer, ifm. klubbens afholdelse af 2 stk. ”Cool Party” – ungdomsfester for alle elever i 7.-9. klasse i Nordsjælland.

”Med flere samarbejdspartnere af Nordeas karakter, vil vi komme tættere på et økonomisk grundlag, hvor vi kan fortsætte vores sportslige succes, og gøre os forhåbning om, at sidste sæsons resultater, hvor dameholdet vandt DM for 6. gang på 7 år, og herrerne vandt bronzemedaljer (bedste resultat i 13 sæsoner), kan gentages eller måske overgås”, udtaler sportsdirektør Peter Damm.

Læs mere om samarbejdet her